Nyhedsbrev fra Ledningsejerregistret
Se nyhedsbrevet i browser
 
Ledningsejerregistret logo
 
dekorativt billede af solsikker

Hård validering af ledningsoplysninger udsættes til efteråret

 Der er øgede krav til oplysninger om de ledninger, der etableres efter 1. juli 2023.   Skæringsdatoen ligger i starten af sommerferieperioden og der er derfor en chance for, at ledningsejere og tjenesteydere ikke har de rette ressourcer på arbejde, hvis der bliver behov for at rette i data. SDFI har derfor valgt, at udskyde den hårde validering af ledningsoplysningerne, så der først valideres efter reglerne for nye ledninger, hvis de har en etableringsdato senere end 31. oktober 2023. Bemærk, at de juridiske krav fortsat allerede er gældende fra 1. juli 2023 og det er således alene systemets validering, der tilpasses.

OCES 3 kan nu testes på LER-extest

Pr.  31. oktober 2023 spærres OCES2 certifikater. Ledningsejere og tjenesteydere skal derfor være opmærksomme på at få skiftet jeres certifikat til OCES3 (gælder LER-webservice). SDFI opfordrer ledningsejere og tjenesteydere til at skifte til OCES3 certifikater hurtigst muligt. Det er allerede nu muligt at teste jeres OCES3 certifikat på extest.
Link til MitID Erhverv
 

Mulig fejl i interesseområdets forsyningsart for nogle LER2-kunder

Desværre har der været en fejl i LER som har gjort at hvis en konto er blevet tilsluttet/afkoblet LER 2.0 på kontoniveau, har dette forårsaget at tilvalgte forsyningsarter er blevet slettet fra alle kontoens interesseområder. Denne fejl er nu rettet så forsyningsarterne på kontoens interesseområder fremover ikke berøres ved tilslutning af konto til LER 2.0. Hvis I som ledningsejere har tilsluttet hele jeres konto til LER 2.0 vil vi derfor bede jer om at tjekke om der er korrekte forsyningsarter på jeres interesseområder!

Ny vejledning til konvertering af filformater

SDFI har nu udarbejdet en vejledning til brugere af LER, der ønsker at konvertere en ledningspakke indeholdende GML-filer, til et andet format end GML. Med vejledningen får du en udførlig guide til, hvorledes du kan konvertere GML til et andet filformat.
Guide til konvertering af filformater
 

Forbedringer til kortviseren

 D. 23. maj lancerede SDFI en række forbedringer til LER’s kortviser. Forbedringerne er udarbejdet på baggrund af de mange gode forslag til forbedringer, SDFI har modtaget fra brugerne, og vi fortsætter med at tilpasse systemet, så det viser ledningsoplysningerne bedst muligt. Forbedringerne er lagt i den nye visningsstandard som nu er tilgængelig på hjemmesiden. Se link nedenfor. Der er bl.a. lavet følgende forbedringer:
  • Tracéer for telekabler er blevet bredere med en mere markant grøn farve
  • Visning af målepile forbedret. Målsætninger på målepile bliver nu vist med værdi. Tidligere blev målsætningerne vist uden målværdier
Visningsstandard version 1.4

Ny påmindelse på vej til ledningsejere

Om blot en måned skal alle ledningsoplysninger være digitaliseret og alle ledningsejere overgået til LER 2.0. SDFI udsender om få dage endnu en påmindelse til de ledningsejere, der endnu ikke er overgået til LER 2.0, for at minde om tidsfristen for omstilling, der udløber 30. juni 2023. Påmindelsen sendes kun til ledningsejere, der ikke er overgået til LER 2.0 eller har søgt om dispensation.

LER holder lukket 31. juni grundet opdatering

LER's produktionsmiljø er ikke være tilgængeligt d. 31. maj i tidsrummet mellem klokken 16:00 og klokken 04:00 d. 1.6.
 
Billede af føringsrør
 
 
 

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Rentemestervej 8 , 2400 København NV